Æg
Når vi taler om æg, er det normalt hønseæg, vi tænker på, men du kan også bruge æg fra and, gås, kalkun og vagtel.
Det tager 24-26 timer for hønen at danne et æg. Og den lægger i gennemsnit 300 æg i løbet af sin produktionstid på et år. Burhøner lægger flest, og økologiske færrest. Æggeskallens farve afhænger hovedsagelig af hønseracen. Hvide æg kommer fra hvide høns, brune æg fra brune høns. Æggets øvrige egenskaber har intet med farven på ægget at gøre. Æg indeholder de samme næringsstoffer uanset farven på skallen.
Æggeblommens farve kan variere fra bleggul til næsten orange afhængigt af, hvilket foder hønerne får. Fx giver majs en mere rødlig nuance. Farven på æggeblommen har ikke noget med næringsindholdet at gøre.
Hent PDF Æg







