Klassen i Stalden

Om Klassen i Stalden
Eleverne får viden om malkekoen og grisen, deres livscyklus, adfærd, foder og de produkter, vi får fra dem. Sammenhængen mellem livet i stalden og varerne i køledisken bliver tydelig. Under et gårdbesøg er eleverne tæt på dyrene og får indblik i landmandens dagligdag.

Undervisningsforløb
Forløbet lægger op til arbejde før, under og efter et gårdbesøg. Vælg basisforløbet, det udvidede forløb eller skræddersy dit eget. Beregn 2-8 lektioner før gårdbesøget.

Materialer
Websitet vejleder dig som lærer. Der er PowerPoints, film, proceskort, Tip en 13'er og bøger til eleverne. Materialebanken er opdelt efter produktionsformerne køer, slagtesvin samt søer og smågrise. 

Fælles Mål 
Opfylder målene for natur/teknik i både basisforløbet og det udvidede forløb. Læremidlet kan understøtte dele af målene for dansk, matematik, hjemkundskab, billedkunst og UEA i det udvidede forløb.

Didaktik
Gode muligheder for tværfaglighed. Ekstramural læring, forståelsescirkler, sanseoplevelser, gruppearbejde, undersøgende og eksperimenterende.

Elever
Når du har valgt den gård, klassen skal besøge, kan eleverne læse om gården og landmanden på websitet.