Dansk
Slutmål efter hhv. 4. og 6. klassetrin
Det talte sprog
Undervisningen skal gøre eleven i stand til at:
- fortælle, forklare, interviewe og fremlægge
- bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer
Med Klassen i stalden kan eleven:
- lave en mundtlig fremlæggelse med hjælpemidler. Det kan f.eks. være et foredrag for klassen, forældre, andre elever, hvor eleven bruger powerpoints, transparenter el.lign
- lave plancher som beskriver besøget på gården med udklip fra aviser, tegninger, tekst, billeder fra besøget.
Det skrevne sprog - skrive
Undervisningen skal gøre eleven i stand til at:
- skrive beskrivende, refererende, og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper
- strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer
- indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst
Med Klassen i stalden kan eleven:
- skrive om en dag i dyrets liv med grisen/koen som jeg-fortæller 'Jeg er en gris/ko'
- skrive logbog over dagens begivenheder på gården eller hele forløbet i sin sammenhæng
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal gøre eleven i stand til at:
- have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk
- udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation
- bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden
- kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer
- fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse
- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form
Med Klassen i stalden kan eleven:
- skrive digt eller stil med udgangspunkt i forskellige 'sanseord', eleven har med fra gården
- beskrive fødevarernes vej fra jord til bord og evt. illustrere på en planche







