Klassen i Stalden
Klassen i stalden er et undervisningsforløb til 4.-6. klasse i tre faser: Før, under og efter et gårdbesøg. Eleverne får en grundlæggende viden om et af de to mest almindelige produktionsdyr, malkekoen eller grisen, deres livscyklus, adfærd, foder og de produkter, vi får fra dem. Dermed bliver sammenhængen mellem livet i stalden og varerne i køledisken tydelig for eleverne.Under gårdbesøget er der fokus på sanseoplevelser. Eleverne kommer helt tæt på dyrene og får samtidig et indblik i landmandens daglige opgaver.
Klassen i stalden er primært til natur/teknik men kan kombineres med dansk, matematik, hjemkundskab, billedkunst og UEA.







